Når du oplever kropsbegrænsninger

Når din krop begrænser dig – At føle sig som en flue i et glas

Mange af mine klienter kæmper med de begrænsninger deres kroppe sætter for dem. Hovedet vil SÅ meget mere end kroppen kan gabe over. Gang på gang kommer de til at køre sig selv helt over. Det kan føles som om kroppen og de symptomer den giver, bliver et fængsel. Hvad f… gør man for at slippe fri af det fængsel. Det handler det her indlæg om.

Jeg fik, lige inden min klinik endnu engang blev lukket ned på grund af corona, en vidunderlig kraniosakralterapeutisk behandling af min dygtige kollega Vigdis. Undervejs kom dette billede til mig. En flue fanget under et glas.

Hos mig personligt havde billedet flere lag.

Erkendelsen kommer i første lag

Det var en enorm økonomisk, mental og helbredsmæssig belastning for mig at være lukket ned første gang i marts 2020 – Nedlukningen resulterede i nogle ret voldsomme fysiske symptomer og i at min tumor blev opdaget. Lige før 2. nedlukning følte jeg mig totalt slået ud ved tanken om endnu en nedlukning. Så det første, der slog mig ved billedet, var det klaustrofobiske ved at blive lukket inde i et glas og panikken, der får mig til igen og igen at kaste mig mod glasset for at slippe ud.

Du der læser dette er nok i endnu højere grad begrænset, men måske kan billedet af fluen alligevel være sigende og måske brugbart.

Måske kender du det med at observere en flue, der panisk kaster sig mod en rude igen og igen. Måske kan du genkende følelsen af at være spæret inde, fordi din krop, dine omgivelser eller dit sind lige nu har lagt et glas ned over dit liv, du ikke kan bryde ud af. Verden er lige derude og gang på gang glemmer du at glasset er der. Du slår dig halvt fordærvet i forsøget på at komme “ud” igen.

I andet lag ligger visdommen og nøglen til at håndtere det skide glas

Tilbage til billedet med fluen i vinduet.

Måske har du lige som mig tænkt at det ville være meget smartere, hvis fluen satte sig stille ned og samlede kræfter. Så ville den have noget krudt tilbage til, når der kom en forbi og løftede glasset. Der ligger nøglen. For ofte har vi jo fuldstændig samme adfærd som fluen. Vi misser chancen for at samle kræfter, ved at bruge dem alle på at forsøge at slippe ud af glasset.

Dengang billedet kom til mig, blev det en helt uvurderlig hjælp til at komme igennem endnu en periode under glas.
Mit fokus under nedlukningen blev på at samle kræfter og i respekt for glassets snævre rum at udfolde mig, så frit jeg kunne. Den erkendelse gjorde at glasset ligesom udvidede sig lidt efter lidt. Modsat første nedlukning blev glasset faktisk et sted, hvor jeg i hvert fald momentvis kunne lade op.

Den her fortælling er jo ikke en historie om at vi i livskriser bare skal sætter os på vores flade og vente til krisen går over. Vi skal dulme ud og mærke, hvor glasset ender en gang imellem.
Hvad end dit “glas” består af, kan det være trist og voldsomt at erkende at dine muligheder lige nu er så begrænsede at du vitterligt har meget lidt plads at udfolde dig på. Men der er heller ikke megen folden ud, ved at kaste sig hovedløst mod glassets vægge, til du ligger helt udsplattet tilbage.

Når du erkender dit råderum, kan du med lidt efter lidt fylde pladsen helt ud og udnytte alle de muligheder, du har inden for glasset, med det formål at samle kræfter. Glasset vil ganske langsomt blive større og du vil have kræfter til at kunne indtage den ekstra plads der kommer.

Er det så altid omgivelserne eller vores kroppe, der udgør glasset?

Nej, nogle gange er det vores frygt for symptomforværring. Måske har vi prøvet at gøre noget, vi fik det ad helvedes til af og der skal vi ALDRIG ud igen?

Måske har nogen fortalt os at “bla bla bla” er en dårlig ting at gøre i din situation.

Måske oplever du at dit glas bliver mindre og mindre, fordi at lige meget, hvad du gør, så får du det værre og så må du nok hellere lade være. Shit der kan være hæsligt og ensomt inde i det glas!

Hvis du genkender dig selv, er det på tide at række ud og få hjælp. Der er mennesker, der godt tør stå med dig derinde og se glasset indefra. Mennesker, der kan være dit anker, når du forsigtigt prøver om glassets kanter virkelig er der, hvor din frygt har overbevist dig om de er. Mennesker, der kan hjælpe dig med strategier, så du i dit tempo kan udvide glasset. Mange patientforeninger tilbyder vejledning, eller kan sende dig i retning af den rigtige behandler.

Jeg ønsker dig al mulig god vind med at samle kræfter, fylde glasset ud og på sigt mærke , hvordan det udvider sig.

Vil du læse mere om vigtigheden af at samle kræfter , kan du læse om energihåndtering HER

Vil du læse mere om at samle kræfter i krisetider vil jeg varmt anbefale bogen,”Overvintring” af Katherine May. Læs mere HER

Venlig hilsen Cathrine