Om Mig. Kraniosakralterapeut Cathrine Rahbek

Jeg hedder Cathrine Rahbek og er fysioterapeut og kraniosakralterapeut.

Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2011 og har arbejdet på klinik siden 2012. Jeg elskede at være fysioterapeut, når det er lykkedes med at sende folk videre, der havde genvundet glæde og tryghed ved at bruge deres krop.

Jeg læste osteopati for at lære en masse om kroppen og elskede at nørde anatomi. Men under uddannelsen blev jeg mere og mere presset og fortabte mig i forsøg på at quickfixe. Jeg blev væk fra det, der er det aller vigtigste i en enhver behandling. Nemlig at møde det menneske, der sidder foran mig, der hvor det er. Samtidig manglede jeg værktøjer til at hjælpe dem, der ikke “bare lige” fik det bedre.
Jeg måtte sadle om og begyndte at studere kraniosakralterapi. Det har ændret mit liv både professionelt og personligt.


Forelsket i kraniosakralterapi

På mit første kraniosakralterapi-kursus var jeg bjergtaget af, hvor stor og dyb en virkning behandlingsformen har. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, og alligevel fik jeg en følelse af at komme “hjem”. Jeg havde fornemmelsen af at have fundet min vej og var helt forelsket i måden at behandle på og i hele det menneskesyn, der ligger bag kraniosakralterapi.

Den slags kan få følger – og det gjorde det for mig. Jeg fortsatte min uddannelse indenfor Kraniosakralterapi og med international anerkendt eksamen og rabregistrering på plads, kunne jeg åbne min kraniosakralterapi klinik i 2018.


Egen klinik og stadig forelsket i kraniosakralterapi

Hver gang jeg har en behandling, bliver jeg bekræftet i at jeg har valgt rigtigt. Jeg får lov at møde mennesker, lige der hvor de er og er vidne til deres rejse mod at have det bedre, både fysisk og psykisk. Jeg bliver glad, ydmyg og forundret over, hvad mennesker kan hele. Jeg er stadig forelsket i kraniosakralterapi.


Så blev jeg pludselig patient

I sommeren 2020 fik jeg konstateret en godartet tumor i mit kranie. Der var altså en god forklaring på, hvorfor jeg i nogle måneder havde haft det temmelig skidt. Den gode nyhed var det ikke var kræft. Den mindre gode at jeg nok var bedst hjulpet med at lære at leve med det. Pludselig stod jeg der, hvor så mange af mine klienter har stået. Med noget, der gjorde jeg havde det skidt og som der ikke lige umiddelbart fandtes et quick-fix for.

Lang historie kort – for ja, det har været en rejse, der tog nogle år – så lever jeg stadig med min sygdom, men jeg har det godt – altså rigtig GODT!

En af mine vigtigste redningsplanker har været kraniosakralterapien. Behandlingerne har hjulpet min krop til at have det godt, selvom den på papiret er syg. Den har hjulpet mg til at genvinde tilliden til min krop og til livet og til at håndtere alle de bekymringer, der kan buldre rundt, når man har det dårligt i længere tid.  Men kraniosakralterapien har også hjulpet på et andet plan. For jeg havde jo været vidne til at mine klienter havde taget den her rejse mod at have det bedre, mange gange før mig og det gav mig mod og tro på at jeg også kunne.

Det var først,  da jeg selv blev patient  at jeg forstod hele omfanget af, hvad kraniosakralterapi kan – og helt ærligt – jeg aner ikke, hvad jeg skulle have gjort uden. Det var også først, da jeg selv blev syg at jeg forstod, hvilken kraftpræstation, det er at kæmpe sig på benene igen.

Min egen historie har givet et anden dybde i mit arbejde og en forståelse for, hvor meget vi mennesker evner, hvis vi får den rigtige hjælp og bliver mødt med nænsomhed og forståelse, lige der, hvor vi er.