Photo of a treatment session

Behandling af smerter efter fødsel

Når smerter og ubehag slår skår i glæden

Velkommen og Tillykke!

Du har bragt et nyt liv til verden. Sikke en bedrift!

 

Jeg tilbyder behandling af smerter efter fødsel og jeg glæder mig til at hjælpe dig

 

Måske har du født for nyligt og mærker at babylykken forstyrres af smerter og gener.

Måske er det flere år siden du har født, men din krop er bare aldrig blevet rigtig god efter fødslen?

Måske planlægger du at få næste barn og har en drøm om at kroppen kommer på fode igen før en ny graviditet?

Måske døjer du med flere andre generende symptomer ud over smerter i bækkenet.

 

Gener efter fødsel? Kan du genkende dig selv i et eller flere af disse udsagn?

 

  • Jeg har ondt omkring symfysen(kønsbenet) og eller halebenet
  • Jeg føler mig stiv og har smerter i lænd og bækken, når jeg sidder, ligger og går
  • Jeg har en følelse af ikke at kunne tage lige lange skridt
  • Jeg føler mig skæv, som om det ene ben er længere end det andet, eller som om jeg hælder til den ene side
  • Jeg har smerter, der stråler ned til ballen eller længere ned i benet
  • Det spænder i mine skuldre, min nakke og min kæbe
  • Jeg har hovedpine
  • Mit underliv murrer og føles tungt
  • Min fordøjelse bøvler
  • Jeg er svajrygget og min ryg føles svag
  • Jeg føler jeg er i en osteklokke
  • Jeg føler mig træt og ukoncentreret

 

Føler du dig genkendt? Så kan jeg måske hjælpe dig

 

Føler du dig genkendt i flere af disse symptomer, så er du slet ikke alene. Mange oplever at bækkensmerter og andre gener efter fødsel lindres betydeligt efter et behandlingsforløb hos mig.

Det kan være du spørger dig selv: “er det ikke bare sådan det føles at have været gravid, have født, amme og bære og ikke sove?”

Helt ærligt – jo, muligvis,  for det er bare drøn hårdt at være mor, men min erfaring med at behandle mødre siger noget andet. Kraniosakralterapi kan gøre en kæmpe forskel for dit velbefindende.

 

 

Forestil dig:

 

  • at spændingerne letter
  • at du kan tænke klart
  • at din fordøjelse bare spiller
  • at du oplever dig fyldt med energi
  • at du er tilpas i din krop
  • at hovedpinen letter
  • at du kan bevæge dig uden smerter
  • at du har langt lettere ved at træne

 

 

Det er de resultater mødre fortæller, de mærker efter et forløb hos mig. Bliver du nysgerrig på , hvad jeg kan gøre for dig? Kontakt mig endelig for en uforpligtende telefonsamtale eller behandling.

 

Har fødslen været en voldsom oplevelse?

 

Det kan være en meget voldsom oplevelse at føde. Måske har der under fødslen været situationer, hvor du har frygtet for dit eget eller dit barns liv. Måske har veerne givet dig en oplevelse af kontroltab og magtesløshed. Måske var der komplikationer undervejs der gjorde, at fødslen og din første tid med barnet var helt anderledes end det, du drømte om. Måske satte veerne en kaskade af ubehagelige følelser i gang, som du ikke kunne styre. Måske sidder du nu med tanker som:

 

“Hvordan kan jeg være en god mor, når jeg ikke kunne finde ud af at føde?”

 

 

Du er slet ikke alene!

 

 

Der kan være mange grunde til at fødslen har været en voldsom oplevelse, men næsten ligegyldigt, hvilken grund du har, er der ofte en ting, der er sikker. Efter barnet er kommet til verden, har der nok ikke været den store ro til bearbejde det, du har været igennem. Der er nu et lille nyt liv, der fylder din og dine omgivelsers opmærksomhed.

 

Hjælp til dig, der har haft en traumatisk fødsel

 

Når vi mennesker er udsat for voldsomme oplevelser, er kroppen ikke altid i stand til at forstå at “katastrofen” er overstået. Det kan betyde at du oplever dig anspændt og utilpas og ikke kan genkende dig selv psykisk. Det kan være ensomt og skamfuldt at have det sådan, når alt nu “burde” være ren babylykke. Kraniosakralterapi kan her gøre en afgørende forskel, fordi det beroliger dit nervesystem og hjælper din krop til at forstå at den ikke længere behøver at “være i krig”. Virkningen kan være at du mærker dig rolig, veltilpas og nærværende og glad.

 

 

 

 

 

Se mit onlineforedrag “Mor Kend Din Krop”, hvor jeg fortæller om bækkenbund, delte mavemuskler, kejsersnit og giver tips og tricks til genoptræning, Klik HER
“Jeg lever med eftervirkninger fra en hjernerystelse og en medfødt rygskævhed. Begge dele giver mig daglige gener i form af svimmelhed, følelsesløshed, spændingshovedpine, træthed, muskelømhed og nakkestivhed. Jeg har prøvet forskellige behandlingsformer uden nævneværdig effekt. Tilfældigvis mødte jeg Cathrine Rahbek, og hun introducerede mig for kraniosakralterapi. Selve behandlingen er yderst behagelig og Cathrine er god til at forklare, hvad hun gør, og hvad der sker i kroppen. Jeg oplever, at muskelømheden langsomt forsvinder i dagene efter behandlingen, følelsesløsheden mindskes, jeg har færre anfald af svimmelhed og mere bevægelighed i nakken. Jeg mærker en direkte forbindelse mellem behandlingen og de formindskede symptomer. Hvis du lever med eftervirkninger af en hjernerystelse eller oplever andre ubalancer i kroppen, kan jeg kun anbefale Cathrine Rahbeks behandlinger.”

Rikke Kaalund 49