Vejrtrækningsproblemer

Vejrtrækningsproblemer kan skyldes mange forskellige ting.

Jeg beskriver i underfanerne symptomerne på Astma og KOL og på hvad kraniosakralterapi kan gøre for dig, der har disse sygdomme.

Jeg beskriver på denne side, hvad der sker i kroppen, når du trækker vejret. Jeg beskriver også en række tilstande, som kan give vejrtrækningsproblemer uden at du fejler noget, der kræver læge.

Vejrtrækningsproblemer skal tages alvorligt og hvis du ikke har været udredt ved lægen tidligere, vil jeg sikre mig at du bliver det, hvis jeg mistænker at du fejler noget, der kræver lægehjælp.

Hvordan trækker vi vejret?

Indåndingen:

billedet viser hvordan mellemgulvet sænkes under indåndning, og hvordan brystkasse og mave udvides
billedet viser hvordan mellemgulvet sænkes under indånding og hvordan brystkassen og maven udvides

Du trækker vejret ind ved at spænde i din mellemgulvsmuskel. Når mellemgulvsmusklen spændes, udvider den ribbensrummet og sænker sig ned mod indvoldene i maven. På den måde skabes der et undertryk i dine lunger og luften suges ned i lungerne. Er du forpustet/har du problemer med vejrtrækningen , træder en række hjælpemuskler til.

Udåndingen:

billledet viser hvordan mellemgulvet løftes under udånding og hvordan volumen i mave og bystkasse mindskes
billledet viser hvordan mellemgulvet løftes under udånding og hvordan volumen i mave og bystkasse mindskes

Når du ånder ud, slipper du simpelthen bare spændingen i mellemgulvs-musklen. På den måde suser luften ud af dig, ligesom når du slipper tutten på en ballon. Udåndingen er altså i udgangspunktet helt passiv og udnytter at vævet omkring dine lunger er elastisk og klapper sammen af sig selv, når du slipper spændingen.

Vejrtrækningsproblemer kan groft deles op i to lidelser. Enten står mellemgulvet konstant lavt – Eller også står mellemgulvet konstant højt.

Når mellemgulvet står for lavt:

Et lavtstående mellemgulv kan give følgende symptomer:

  • Nakke og skulder smerter. Dette fordi vejrtrækningshjælpemusklerne er på overarbejde
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Hæshed og hoste/rømmen. Dette fordi ”hostenerven” N. laryngeus reccurens sinister irriteres
  • Hurtig puls og følelse af uro og nervøsitet. Dette fordi det konstante undertryk i lungen registreres i halsenarteriernes blodtrykssensorer. Når blodtryksensoren registrerer at blodtrykket er for lavt, forsøger kroppen at sætte blodtrykket op ved at øge pulsen.
  • Synkebesvær, stramhed i halsen eller en klump i halsen

Hvorfor står mellemgulvet lavt?

Mellemgulvet kan stå lavt af flere grunde:

Hvad kan kraniosakralterapi gøre:

Kraniosakralterapi kan løsne stramt arvæv, og afspænde den spændte mellemgulvsmuskulatur.

Kraniosakralterapi kan være med sikre fri og uforstyrret nerveledning til mellemgulvet og til svælget.

Skyldes det spændte mellemgulv stress, kan kraniosakralterapi booste den del af dit nervesystem, der får dig til at slappe af og hjælpe dig til at ”komme hjem til din krop” og blive klarere på, hvad du har brug for.

Jeg vil ofte supplere behandlingen med nogle enkle vejrtrækningsøvelser, der kan hjælpe dig til at afspænde vejrtrækningsmuskulaturen og give ro på nervesystemet.

Højtstående mellemgulv.

Et højtstående mellemgulv kan blandt andet have følgende symptomer:

  • Overfladisk vejrtrækning og følelsen af at det er svært at tage en dyb indånding
  • Dårlig kondition og en følelse af træthed, fordi man ikke får den optimale mængde ilt
  • Hovedpine: det stramme væv omkring lungerne kan give et uhensigtsmæssigt træk på nakken og give spændingshovedpine.
  • Væskeophobning i bughulen. Mellemgulvet er kroppens største venepumpe og når den bevæger sig op og ned, pumpes blodet fra bughulen op mod hjertet. Står mellemgulvet højt, virker denne pumpe ikke optimalt og der kan ophobes væske i bughulen. Dette kan give problemer med åreknuder i benene, hæmorider og tyngde /smerter i underlivet.
  • Stivhed i nakken og mellem skulderbladene og oplevelsen af at det er anstrengende at rette sig op.

Hvorfor står mellemgulvet højt?

Mellemgulvet kan stå højt af flere grunde:

  • Arvæv ovenfor mellemgulvet. Det kan være synligt arvæv, fx efter en hjerteoperation, eller det kan være usynligt arvæv, hvor de forskellige bindevævslag er klistret sammen fx efter en lungebetændelse.
  • Traumer, hvor man fx har fået et slag ind på brystet eller er landet hårdt på det øverste af ryggen med følelsen at få luften presset ud af sig.
  • Livskriser, hvor vi i mere overført forstand får “slået luften ud af os”
  • En vane med at falde lidt sammen i overkroppen, som har gjort at vævet er stivnet lidt i den position.
  • Nerveledningen ned til mellemgulvet kan være forstyrret enten pga. stramt bindevæv, eller fordi der står noget og klemmer på det.

Hvad kan kraniosakralterapi gøre?

Kraniosakralterapi kan blidt og præcist smidiggøre stramt arvæv og afspænde spændt/stram muskel og bindevæv. Herved bliver din vejrtrækning mere fri og du får lettere ved at rette dig op, hvis din holdning er blevet lidt sammenfalden.

Hvis nerveledningen ned til mellemgulvet er forstyrret pga. stramt bindevæv, kan kraniosakralterapi frigøre spændinger og bedre nerveledningen.

Skyldes vejrtrækningsproblemerne fysiske traumer eller livskriser, kan kraniosakralterapi blidt og respektfuldt afspænde den muskulatur, der bibeholder spændingen og måske være med til at frigøre følelser fra episoden. På den måde kan kroppen få lov til i højere grad at slippe eller bearbejde oplevelsen.

Jeg vil desuden ofte supplere med simple vejrtrækningsøvelser, der kan smidiggøre dit lungevæv.

Har du problemer med vejrtrækningen så ring og lad mig vurdere om jeg kan hjælpe dig på: 30645390

Comments are closed.