Migræne

Migræne er ofte en meget voldsom pulserende hovedpine kun i den ene side af hovedet. Et anfald varer fra 4 til 72 timer. Du kan i forbindelse med hovedpinen være lys og lydfølsom og få kvalme og kaste op. Migrænen vil ofte forværres, hvis du bevæger dig. Nogle gange kommer der et forvarsel i form af aura. Aura er syns, føle eller taleforstyrrelser som varer op til 60 minutter før migrænen starter. Migræne kan være arveligt og migræne uden aura kan være noget, der opstår i forbindelse med menstruation. Migræne kan også opstå efter et hoved eller nakketraume.

Hvorfor får man migræne?

Smertesignalerne i migræne menes at stamme fra de små nervefibre, der ligger rundt om arterierne (de små blodårer) i hjernen. Ved migræne med aura har man observeret mindre blodgennestrømning til hjernen i starten af anfaldet – ved migræne uden aura er blodgennemstrømningen normal under hele anfaldet.

Har du migræne uden aura kan du muligvis igangsætte anfald ved at spise chokolade og drikke rødvin.

Har du aldrig haft migræne før, og oplever du pludselige tale, syns og føleforstyrrelser eller får svært ved at tænke eller bevæge dele af kroppen og/eller en helt ulidelig hovedpine, der giver kvalme og opkastninger skal du STRAKS ringe 112

Kraniosakralterapibehandling for migræne

Årsagen til migræne kendes ikke – man har muligvis fundet gener, som kan give disponering for migræne, men tvillingestudier viser at både arv og miljø spiller ind. Både stress, træthed og psykisk belastning kan igangsætte migræne. Det er min erfaring at flere tror de lider af migræne, men at de i virkeligheden lider af svær spændings eller nakkehovedpine.

Se mere om spændingshovedpine her: https://www.rahbekkst.dk/jeg-behandler/hovedpine/spaendingshovedpine/

Se mere om nakkereleateret hovedpine her: https://www.rahbekkst.dk/jeg-behandler/hovedpine/nakkerelateret-cervikogen-hovedpine/

Kraniosakralterapi kan optimere arbejdsforholdene i kroppen , og rebalancere assymetriske trækkræfter. Herved optimeres tilføringen af næring til alt væv i kroppen – også til hjernen. For nogle har dette en lindrende og forebyggende effekt på anfald af hovedpine. Desuden kan kraniosakralterapi sænke stressniveauet i kroppen. Oplever du at dine migræneanfald opstår, når du er stresset, vil kraniosakralterapi kunne hjælpe. Mange fortæller desuden at de sover bedre efter behandlingen.

Første gang vi mødes

Jeg vil, når jeg møder dig første gang, spørge grundigt ind til din historie, dine symptomer, dit medicinforbrug osv. Det er vigtigt, jeg ved så meget om din problematik så muligt, inden jeg går i gang. På den måde kan jeg bedst muligt imødekomme dine behov og sikre mig at du ikke fejler noget, der kræver lægehjælp.

Ring uforpligtende og lad mig vurdere om jeg kan hjælpe dig: 30645390

Comments are closed.