Hjernerystelsesvejledning – en guide til dig der har fået hjernerystelse for nyligt

Dette er en guide til dig, der har fået hjernerystelse for nyligt. Den tager udgangspunkt i reviews (systematisk gennemgang af forskning på området udført af læger, neuropsykologer, fysioterapeuter osv.) og i sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er derfor solidt videnskabeligt belæg for den.

Jeg har lige fået hjernerystelse – hvad gør jeg:

Svært ved skærm: lyt herunder


Symptomer på hjernerystelse

Du oplever måske lige nu en eller flere af følgende symptomer:

  • Måske kan du ikke helt huske, hvordan skaden er sket, eller hvad du lavede lige før eller bagefter.
  • Måske har du hovedpine
  • Måske har du kvalme og er svimmel
  • Måske er du træt – og sover meget mere end du plejer – eller måske kan du slet ikke finde ro
  • Måske har du ringen for ørerne eller svært ved at fokusere, så lyd, skærm og læsning bliver meget ubehageligt
  • Måske har du svært ved at koncentrere dig
  • Måske er du også rystet psykisk og oplever dig ked af det, irritabel, stresset eller angst.

Alle symptomerne er ubehagelige og kan være skræmmende, men det er helt almindelige symptomer efter en hjernerystelse og de tyder IKKE på at du er i risiko for at få et langvarigt forløb. Hjernerystelse har en rigtig god prognose og langt de fleste kommer over det uden men.

  • Der er enkelte symptomer du og dine nære skal reagere på. Kontakt straks lægen/ring 112 hvis du/I oplever:

    • Meget kraftig hovedpine eller tiltagende hovedpine
    • Anfald eller kramper
    • Nakkesmerter
    • Dobbeltsyn
    • Svaghed/snurren/brænden i arme eller ben
    • Tab af bevidsthed eller at bevidsthedsniveauet er påvirket
    • Opkastning
    • At du bliver tiltagende rastløs, ophidset eller irritabel
    • At der løber klar væske ud af næse eller øre
  • Det anbefales at hvile de første 1-2 døgn. Herefter skal du genoptage alle de aktiviteter du kan gennemføre, uden at symptomerne forværres. Forværres symptomerne imens du er i gang, så hold pause og hvil dig, til de er væk. Gør det i kortere tid næste gang og trap langsomt op i løbet af de næste timer/dage. Ofte kommer symptomerne forsinket – hvil dig, og noter dig, ca. hvor meget du gjorde og stop lidt før næste gang – og trap langsomt op. Nogle ting tricker værre end andre, og der kan være ting, som du simpelthen ikke kan holde ud at gennemføre lige nu – så lad være, prøv noget andet, og vend tilbage til de ”slemme” ting, når der er gået mere tid. Hjernerystelse er lidt tricky fordi symptomerne ofte kommer forsinket.

    MEN: forskning viser at selv om det er ubehageligt at opleve symptomer, så bedrer det IKKE prognosen at ligge sig for nedrullede gardiner i mange dage – det skal du KUN gøre, hvis det er det ABSOLUT eneste du kan holde ud. Ellers har hjernen godt at at du prøver dig lidt frem – gå en lille tur (evt med solbriller og ørepropper), bag boller eller noget andet din hjerne slapper af med – og tag pauser, hvor du hviler dig eller sover, når du kan mærke din hjerne er udmattet eller dine symptomer forværres. Skriv eventuelt til dit netværk og fortæl dem at du de næste dage ikke svarer på telefon og andre Socialmedia-ting. Hjernens stresses af de mange afbrydelser og skærm kan være en stor symptomtricker.

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler at undgå følgende i de første dage eller indtil du føler dig frisk igen:

    • Langvarig TV-kigning og læsning
    • Videospil/computerspil
    • Alkohol
    • Sportsaktiviteter som indebærer risiko for nye hovedskader. Det kan fx være kontaktsport, fodbold, håndbold – du vil nemlig ofte reagere lidt forsinket lige efter en hjernerystelse og derfor have ekstra stor risiko for at få en ny hjernerystelse
  • Oplever du en forværring af dine symptomer efter noget du har lavet, så betyder det IKKE at du har gjort skaden værre, eller at du har mindsket dine chancer for at blive rask!! Det betyder bare at du er blevet opmærksom på din nuværende grænse for en aktivitet. Når du giver dig tid til at hvile bagefter, så er det helt ok at have ”hilst” på din grænse! – så stop halvvejs næste gang og se om det gør nogen forskel og øg lidt efter lidt dosis.


Du kan komme til både at gøre for meget og for lidt

Du kan risikere at forlænge perioden med symptomer BÅDE hvis du gør for lidt. dvs undgår ALT der trigger dine symptomer, eller hvis du gør for meget.

Til dig der gør “for lidt”

Velmenende folk omkring dig vil måske anbefale dig at du ligger dig ned for nedrullede gardiner den næste uge, men der er bredt forskningsmæssig belæg for at det faktisk ikke hjælper på din tilstand at hvile på den måde i mere en 1-2 dage.

Det kan være væmmeligt og rystende at opleve at dine symptomer forværres efter du fx har kikket på skærm, set dine venner, kørt i bil osv. Du kan derfor let komme til helt at undgå at udsætte dig for det igen, af angst for at forværre noget. Men: prøv så vidt muligt igen, men i meget kortere tid, og med mulighed for at afbryde aktiviteten, så du kommer ud på den anden side med en oplevelse af at ” det kan du godt, bare meget mindre eller i kortere tid end du plejer”

Til dig der gør “for meget”

Gør du FOR MEGET dvs overhører ALLE symptomer, bider tænderne sammen og presser dig selv til at gøre alt det du plejer, selvom du har det skidt – så giver du ikke kroppen ro til at hele. Hvis det har været din strategi indtil videre og du IKKE føler du har fået det bedre og måske oven i købet har fået det værre, så stop endelig med det og brug ovenstående strategi i stedet. Det kan være enormt frustrerende at skulle acceptere, hvor lidt du kan til at starte med, men du vinder på den lange bane, ved at reagere på dine symptomer, men uden at overreagere.

Vejen til bedring har både bakker og dale

Det er meget almindeligt at vejen mod bedring både har bakker og dale. Har du en rigtig dårlig dag, tyder det ikke på at du fejler noget alvorligt. Måske vil du allerrede have det lidt bedre i morgen.

Mange oplever bedring af symptomerne inden for de første dage eller uger – det er dog umuligt at sige noget om, hvor lang tid der kommer til at gå før du føler dig rask.

Børn og unge kan forventes at have symptomer i længere tid, fx 4 uger.

Kraniosakralterapi

Kraniosakralterapi er endnu ikke så understøttet af forskning, så dette sidste afsnit er ikke baseret på forskningsresultater, men på min egen erfaring. Kraniosakralterapi bliver brugt til behandling af alvorlige hjernerystelser hos football atleter i USA med gode resultater.

Jeg har god erfaring med at behandle hjernerystelses-relateret hovedpine, uro, koncentrationsbesvær og synsforstyrrelser.


Vil du vide mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med?

Så Klik HER


Kontakt mig og få en gratis og uforpligtende telefonkonsultation eller bestil en tid med det samme

Vil du vide mere om, hvad jeg kan gøre for dig, så ring og få en gratis og uforpligtende telefonkonsultation. Her vil jeg på baggrund af, hvad du fortæller mig, efter bedste evne vurdere, om jeg er den rette behandler til dig, eller om du er bedre hjulpet hos en anden.

Du kan ringe på 3064 5390 eller udfylde skemaet herunder.