
Jeg tilbyder behandling af stress.
Velkommen:-)
Lider du af stress?
Jeg glæder mig til at hjælpe dig.
Kraniosakralterapi behandler både symptomerne på stress: muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning , hovedpine osv. Endnu vigtigere er det at behandlingen genetablerer kontakten til kroppen og kan hjælpe dig til i højere grad at mærke og tolke det din krop fortæller dig. Og med den kontakt kommer også muligheden for igen at kunne mærke alle de dejlige ting, det kan være svært at mærke, når man lider af stress.
Kraniosakralterapi kan give klarhed og en dybere forståelse for dine grænser og behov. Det kan hjælpe dig til at komme hjem til din krop, så du i langt højere grad kan mærke og tolke det den fortæller dig.
Kraniosakralterapi kan være et rigtig godt supplement til terapi, mindfulness, fysioterapi eller andet, hvor du arbejder med din stress. Det kan være med til at bygge bro imellem det du tænker og føler og det du mærker i kroppen.
Stress kan deles op i kortvarig og langvarig stress.
Den kortvarige stress oplever vi, hvis vi i en kortere periode skal præstere en masse og så bagefter kan puste ud.
Langvarig stress skal tages alvorligt
Den langvarige og meget mere alvorlige stress kommer, når vi i en længere periode er blevet presset over evne. Denne form for stress kan have alvorlige konsekvenser for vores fysiske og psykiske helbred. Den kan også have konsekvenser for vores evne til at rumme os selv og andre mennesker. Stress kan medføre angst, depression og udbrændthed.
Har jeg stress?
Sundhedsstyrelsen har en simpel test du kan tage, hvis du mistænker du har stress. Prøv at tage den før du læser videre – den er her.
Blev du ubehageligt overrasket over resultatet i testen? – Du er ikke alene og der er heldigvis meget du kan gøre.
Jeg tror jeg har stress – hvad gør jeg?
Det tricky ved stress er, at når ens system er i alarmberedskab, så sænker det evnen til at overskue og planlægge. Derfor kan det være helt utroligt svært at overskue, hvad der skal til for at tilstanden ændres.
Måske kan du nikke genkendende til tanker som:
“jeg har ikke tid til at…”
eller:
“jeg kan ikke overskue at ændre på..”
Men: Stress skal tages alvorligt! Din læge vil kunne hjælpe din med at afklare om det du mærker skyldes stress. Lægen vil også kunne hjælpe dig med en eventuel sygemelding, henvisning til psykolog o.a.
Jeg tilbyder behandling af stress
Kraniosakralterapi kan være en rigtig effektiv behandling til stress. Kraniosakralterapi er en times fuldstændig ro og nærvær og kan bruges både under kortvarig og langvarig stress. Behandlingen kan booste den del af dit nervesystem, der får dig til at slappe af. Du vil højst sandsynligt opleve at du bliver meget afslappet. Din vejrtrækning bliver dyb og rolig, og din anspændthed falder. Men kraniosakralterapi kan meget mere end det…
Vi kan komme til at miste kontakten til kroppen, når vi er stressede.
Når vi bliver stressede, kan det opleves som om vi forsvinder op i hovedet. Kontakten til kroppen kappes. Det gør det svært at mærke kroppens signaler og fornemme de naturlige grænser for vores formåen. Det gør det vanskeligt at stoppe op og mærke efter, hvordan vi har det, og reagere, så vi kan forebygge yderligere stress.
Stress får kroppen til at føle ubehag
Har vi været stressede i længere tid, kan kroppen være belastet på en måde, så vi fra kroppens side kun mærker ubehag som svimmelhed, hjertebanken, fordøjelsesbesvær, muskelspændinger osv.
Det gør at vi, når vi forsøger at mærke kroppen, kan opleve det som ubehageligt og skræmmende. Det bliver nærliggende i endnu højere grad at overhøre kroppens signaler. Kroppen og dens signaler bliver en modstander, der larmer, bøvler og gør ondt. Den prøver på alle måder at råbe os op, men det kan være svært at se den som en ven, der hjælper os til at sætte sunde grænser for os selv, når den laver så meget “ballade”
Men, selvom det kan være ubehageligt og konfronterende at skulle mærke kroppen og tyde hvad den forsøger at fortælle, så er kontakten til kroppen afgørende for at slippe stress.
Kroppen er en enormt vigtig nøgle, når det gælder behandling af stress.
Kontakten til kroppen hjælper os til at sætte sunde grænser for os selv og til at mærke vores dybe behov. Kontakten til kroppen kan hjælpe os ud af tankemylder og skabe klarhed, men vigtigst af alt: kontakten til kroppen er nøglen til at mærke nærvær, ro og mening.
Kontakt mig og få en gratis og uforpligtende telefonkonsultation eller bestil en tid med det samme
Onlinebooking tryk HER
Vil du vide mere om, hvad jeg kan gøre for dig, så ring og få en gratis og uforpligtende telefonkonsultation. Her vil jeg på baggrund af, hvad du fortæller mig, efter bedste evne vurdere, om jeg er den rette behandler til dig, eller om du er bedre hjulpet hos en anden.
Du kan ringe på 3064 5390 eller udfylde skemaet herunder.