Behandling af senfølger efter kræft i hals og mundhule

Har du senfølger efter behandling af kræft i hals og mundhule? – Så kan kraniosakralterapi og øvelser måske hjælpe!

Velkommen til min side. På denne side kan du læse om resultaterne fra et lille forskningsprojekt, jeg har lavet, hvor deltagerne er blevet behandlet for deres senfølger efter kræft i hals og mundhule.

Her på siden finder du links til de øvelser deltagerne lavede i projektet og du finder link til en mere videnskabelig version af min forskningsrapport.

Sidst, men ikke mindst finder du en miniartikel, hvor jeg beskriver projektet og hvad deltagerne fik ud af behandlingen.

Artiklen kan være relevant for dig der kan nikke genkendende til en eller flere af følgende udsagn:

  • Har gennemgået kræftbehandling med kirurgi og/eller stråler
  • Hvis vejrtrækning føles anstrengt og ufri – eller føler dig i virkelig dårlig form
  • Lider af fatigue (udbredt udmattelse og træthed)
  • Sover meget afbrudt
  • Har forstoppelse
  • Hvis nakke/hals er stiv/eller spændt
  • Lider af mundtørhed

God fornøjelse og kontakt mig meget gerne, hvis du har spørgsmål til projektet:-)

Klik på knappen herunder, hvis du vil prøve de øvelser, deltagerne brugte i projektet

Ønsker du at læse en mere videnskabelig version af mit forskningsprojekt, så klik på knappen herunder:

Læs videre om mit forskningsprojekt


Kan kraniosakralterapi mindske mundtørhed efter strålebehandling i mund og hals? Og har det effekt på andre kendte senfølger?

Det hurtige svar er er: Måske. Mere om det senere. Først lidt om mig og baggrunden for mit forskningsprojekt.

Jeg hedder Cathrine og er uddannet fysioterapeut og kraniosakralterapeut og havde slet ikke planlagt at skulle forske, men så…

Det hele startede…

For snart 4 år siden, behandlede jeg en klient, som havde en historie med kirurgi og strålebehandling i halsen på grund af kræft. Vi blev begge overraskede, da han imens jeg behandlede, oplevede at spyttet begyndte at løbe ned i munden på ham. Han var nemlig meget generet af mundtørhed, som følge af kræftbehandlingen. Den oplevelse blev starten til det forskningsprojekt, jeg nu vil dele resultaterne fra.

Formålet med projektet

Formålet med projektet har været at undersøge om kraniosakralterapi og øvelser kunne mindske oplevelsen af mundtørhed og andre kendte senfølger efter kræftbehandling. Men også at undersøge om effekten fortsætter, selvom om man stopper behandlingen i 6 måneder. Mange af deltagere fortalte mig, hvordan de var afhængige af hyppige behandlinger med fysioterapi og ødemterapi for at kunne holde deres senfølger på et udholdeligt niveau. Det kan både dyrt og tidskrævende at have senfølger efter kræft. Jeg var derfor interesseret i at undersøge om effekten af øvelserne og behandlingen ville fortsætte efter 6 måneder UDEN kraniosakralterapi.

Hvem, hvad og hvordan?

10 personer har deltaget i projektet. De har alle har været igennem kræftbehandling for mundtørhed( 9 af dem med stråleterapi) og alle lider af mundtørhed. De har alle har været igennem kræftbehandling for mundtørhed( 9 af dem med stråleterapi) og alle lider af mundtørhed. Der er gået mindst 2 år siden siden deltagerne blev færdige med deres kræftforløb. Først talte vi sammen i telefonen og jeg spurgte dem ind til deres senfølger og noterede det hele ned. Jeg blev ret overrasket over, i hvor høj grad, de var præget at følgerne efter deres behandling.

Herefter mødtes vi 5 gange. Deltagerne modtog 5 behandlinger med kraniosakralterapi og fik enkle øvelser med hjem som koncentrerede sig om deres vejrtrækning og nakker.

Første og sidste gang vi mødtes besvarede deltagerne et spørgeskema, som spørger ind til deres oplevelse af mundtørhed. Sidste behandlingsgang spurgte jeg igen ind til deres senfølger og om de oplevede en forandring her.

6 måneder herefter mødtes vi igen, hvor de for sidste gang besvarede spørgeskemaet og fortale om deres senfølger. I næste afsnit beskriver jeg den effekt, der muligvis er af behandlingerne. Jeg sammenligner, hvordan deltagerne beskrev deres senfølger før vi startede behandlingerne, med hvordan de beskrev dem, den 5. behandlingsgang.

Hvordan var effekten lige efter de 5 behandlingsgange?

Mundtørhed

2 deltagere oplevede mere spyt efter endt behandlingsforløb. Den ene meget tydeligt ( havde fx brug for mindre vand under samtaler og cykelture).

Den anden oplevede en mere subtil forandring – at der bare var lidt mere spyt end der plejede.

I spørgeskemaet svarede deltagerne at de i gennemsnit oplevede sig en smule mindre generet at deres mundtørhed.

De andre senfølger

Søvn

3 af deltagerne fortalte at de sov meget afbrudt. 2 af dem oplevede nu markant bedre søvn og fortalte at de gik fra at vågne hver time eller kun sove 2 timer sammenhængende, til at kunne sove til kl. 4 om morgenen uden afbrydelse, og herefter at kunne sove videre til hen på morgenen.

Fatigue/generel udmattelse og træthed

3 deltagere var plaget af fatigue. 1 oplevede nu mindre fatigue. Personen oplevede mindre behov for at sove i løbet af dagen og at det var lettere at komme i gang med dagens gøremål.

Forstoppelse

2 deltagere led af forstoppelse. Begge oplevede sig nu mindre forstoppede. Den ene havde mindre behov for afføringsmedicin.

Stiv/spændt nakke

5 døjede med stiv/spændt nakke. 3 oplevede nu en positiv forandring. En oplevede at der ikke var behov for fysioterapi, så længe vedkommende modtog kraniosakralterapi En anden havde stråleskader der gjorde at hovedet blev trukket til den ene side. En oplevede at have færre nakkespændinger

Vejrtrækningsbesvær

6 personer var generet af vejrtrækningsbesvær. En så slemt at det at sidde stille og tale, gav forpustelse. Denne person kunne til sidst sidde og tale uden at skulle hive efter vejret midt i sætningerne.

3 andre oplevede også en positiv forandring.

Synkebesvær

7 var plaget af synkebesvær. 1 at kunne synke lidt større klumper mad end tidligere.

Havde behandlingen effekt på alle deltagernes senfølger?

Nej. Som du kan læse var det ikke alle deltagere, der havde effekt af behandlingen og der var senfølger som ingen oplevede forandrede sig efter de 5 behandlingsgange. Ingen oplevede effekt på ødemer, talebesvær, , kæbestivhed, talebesvær og smerter.

Fortsætter effekten efter 6 måneder uden fortsat behandling med kraniosakralterapi?:

Ja, nogle af behandlingseffekterne forsætter. Det er dem jeg beskriver herunder.

Vejtrækningsbesvær og bedre kondition

Effekten på vejtrækning er fortsat hos alle 4 deltagere. 3 er også begyndt at træne mere og er kommet i bedre form!

Fatigue/generel udmattelse

1 oplever stadig mindre fatigue.

Forstoppelse

1 oplever stadig mindre forstoppelse og mindre behov for at tage forstoppelses-medicin

Stiv/spændt nakke

2 oplever stadig mindre spændt/stiv nakke.

Synkebesvær

1 oplever stadig mindre synkebesvær.

Var der nogen, der fik det værre af behandlingen?

Ved hver behandling, har jeg spurgt ind til oplevede bivirkninger af behandlingen og noteret dem ned. Enkelte har oplevet forbigående ubehag( f.eks. træthed, svimmelhed, ømhed i nakken) hvilket er meget almindeligt ved kraniosakralterapi. Ingen har oplevet alvorlige eller blivende gener. Jeg har ikke noteret forværringer i folks almentilstand ved 6 måneders opfølgning.

Fik vi så svar på spørgsmålet ”Kan kraniosakralterapi mindske mundtørhed efter strålebehandling i mund og hals? Og har det effekt på andre senfølger?”

Ja og nej.

Enkelte oplever mindre mundtørhed, men effekten stopper, når behandlingen stopper.

Med hensyn til de andre senfølger, så er der flere der oplever en mindskelse af nogle af deres senfølger. Og – effekten virker til at fortsætte, for i hvert fald nogle af senfølgerne selv efter 6 måneder uden kraniosakralterapi. En virkelig positiv overraskelse i projektet var at 3 af deltagerne begyndte at træne mere og kom i bedre form. De kunne pludselig gøre ting, de har været forhindret i at gøre i flere år, blandt andet pga. vejrtrækningsbesvær.

Men, det er vigtig at understrege at der skal skal meget mere forskning til, før vi med vished kan sige at et kraniosakralterapien og øvelserne, der gav de positive effekter for projektets deltagere.

Vil du vide mere?

Jeg har lagt videoer af de øvelser, deltagerne i forskningsprojektet brugte ud på min hjemmeside. Du  finder dem, ved at trykke på den gule knap øverst her på siden.

Den her artikel er en forsimplet sammenskrivning af resultater fra et forskningsprojekt. Ønsker du flere detaljer om projektet og dets resultater, så finder du en mere udybet og videnskabelig version af min forskning, ved at trykke på den gule knap øverst på siden

Har du spørgsmål til projektet eller ønsker du at booke tid, så finder du mine kontaktoplysninger, ved at trykke på knappen herunder